AUTORISERET PSYKOLOG | DE 3 PRINCIPPER

PSYKOLOGISKE SAMTALER

Jeg tilbyder psykologiske samtaler både individuelt og i par. Du kan vælge mellem 50 eller 80 minutters varighed.

Jeg tilbyder både digitale samtaler og samtaler med fysisk fremmøde, og det er desuden muligt at skifte mellem online og fysiske (og telefoniske) samtaler, alt efter hvad der passer ind i din kalender løbende.

Fysiske samtaler: fysiske samtaler foregår på adressen Bispensgade 31B, 1. sal i Aalborg Centrum. Der er busforbindelser både til Vesterbro og Nytorv, som ligger ikke langt fra klinikken. Kommer du i bil kan du parkere ved Gåsepigen, cityparkering (Kattesundet 7), ved Vesterå eller i parkeringshuset ved Palads. Når du ankommer, går du blot ind og tager plads i venteværelset, så vil jeg tage imod dig.

Digitale samtaler: her har du mulighed for at modtage psykologisk behandling nemt og fleksibelt. Du behøver nemlig ikke at tænke på transport, og du kan tilgå samtalen hvor som helst. Hvis blot der er god internetforbindelse og/eller telefonsignal – og du uforstyrret kan tale frit – så er rammen sat. Du får tilsendt et link pr. mail, der kobler dig op til en sikker platform, hvor vi kan se hinanden via video. Der er også mulighed for, at samtalen kan foregå pr. telefon (uden video). Det er helt op til dig.

For flere praktiske oplysninger kan du læse mere her.
Læs mere om PRILVANG’s privatlivspolitik her.